Gå til forside

3. DECEMBER, 2018

Fokus på det fremadrettede. Nike lancerer ’Always Forward’ Pack

Når efteråret for alvor rammer er det altid ensbetydende med nye farveopdateringer fra Nike på hele deres sortiment af fodboldstøvler. Efteråret 2018 er ingen undtagelse. Læs mere om kollektionen nedenfor!

En stærk arvtager for ’Raised On Concrete’ Pack! Så kort kan det siges. Siden slutningen af juli har man på alle de største Nike-stjerner i fodboldverdenen kunnet opleve den grå/røde farvekombination udfolde sig. En kollektion med Nikes nyeste innovation som frontfigur – nærmere betegnet Phantom Vision.

… Med introduktionen af den nyeste kollektion er der imidlertid ikke tale om en samtidig introduktion af nogle nye teknologier eller innovation. Udelukkende farveopdateringer på tværs af førnævnte Phantom Vision samt Hypervenom, Tiempo – og ikke mindst Mercurial.

BLÅ INSPIRATION - MED EN ENKELT AFSTIKKER...

Man kommer længst med ærlighed og i vores øjne er der absolut nogle af de nye farvekombinationer som er lykkedes bedre end andre. ”Udstikkeren” i kollektionen er selvfølgelig den Volt-farvede Mercurial, som afviger betragteligt fra den blå grundfarve som præger de tre resterende. Det er ikke desto mindre den farvevariant vi hos SPORTMASTER er langt størst fan af og synes Nike er lykkedes bedst med i deres nyeste kollektion.

Ledes fokus videre mod de tre resterende modeller er Nike, i vores øjne, lykkedes bedst med den blå/sølv/sorte kombation af farver på Phantom Vision-modellen. En støvle der har fået en lidt svært begyndelse siden introduktionen som afløseren for Magista, men som på den nyeste kollektion er lanceret i sin hidtil bedste farve.

Den blå/sorte kombination er samtidigt at finde på Hypervenom- og Tiempo-støvlerne som vi ikke umiddelbart synes er lykkedes helt så godt som det i vores øjne var tilfældet på Raised On Concrete-modellerne. Det tager selvfølgelig intet fra de to typer støvlers teknologier og funktionalitet, som til stadighed er blandt de ypperste på markedet.

Til kollektionen af støvler hører samtidigt en speciel træningskollektion samt specialudviklet gear til vintertræningen. Alt sammen dækket ind under hvad Nike har valgt at kalde udstyr til ”The Winter Warrior”. Det kan du, som også nævnt længere oppe, læse meget mere om lige her – eller gå direkte til kollektionen lige her!

Hele kollektionen af støvler til både FG, AG, SG samt indendørssko er nu tilgængelig online på SPORTMASTER.dk hvor du som altid har mulighed for at få GRATIS navn og nummer, samt emojis på dine støvler eller indendørssko. Husk samtidig at følge med på vores forskellige platforme på Facebook og Instagram for ikke at misse de seneste nyheder og opdateringer omkring det nyeste fodboldgear.

Invalid widget