Gå til forside
11. februar 2019

epic react 2

 

Mere support – mere komfort.

Nikes nye Epic React Flyknit 2 tager din løbetur op på højeste niveau med sine episke egenskaber.

Du skal føle komforten, når du træder ned i Nikes nye Epic React Flyknit 2. For den er på mange måder den fremragende sko, som du kender fra den tidligere version, der kom på markedet sidste år – bare i en forbedret udgave. Den innovative og lette sko, som er til den neutrale løber, er utroligt responsiv – for med React-skumsålen får du sådan en slags wow-løbeoplevelse, som kun denne sko kan give. Din løbetur bliver intet mindre end episk.

 

 

Ny og forbedret overdel

Den skønne oplevelse får du blandt andet fra overdelens fulde Flyknit-konstruktion, der giver dig en minimalistisk letvægtsfølelse, som virkelig sørger for komfort til foden. Det giver dig en fremragende åndbarhed, en lækker letvægts-stretch og en skøn støtte og support – alt dette med henblik på at give dig et større og større smil på læben for hver meter, du løber. Overdelen smyger sig samtidig om din fod, som var det en sok – du får alt den støtte og komfort, du har brug for, når du skal tilbagelægge den ene kilometer efter den anden.

 

 

Fremragende skum i mellemsålen

Den nye version giver en endnu blødere og mere letvægtig følelse end forgængeren. Skoen er designet til at flere hundrede kilometers løb ikke skal ændre på, at skoen forbliver blød, responsiv og stærkt fjedrende, så du kan holde dit høje tempo, når du er godt i gang. For Nikes React-skum, der sidder i mellemsålen, er noget af det mest fantastiske skum, der er på markedet. Der er ikke noget med at gå på kompromis, selvom skummet er let og slidstærkt. Det forbliver ultrablødt og affjedrende – jo hurtigere du løber, jo større følelse af fremdrift får du igen, når React-skummet er en del af dit løb. For når din fod lander, reagerer sålen på styrken af dine skridt ved at skubbe tilbage

 

 

Stabilitet, greb og slidstyrke

Ydersålens gummi giver et fremragende greb, og skoens slidstyrke er heller ikke til at tage fejl af. Denne sko holder i evigheder – både på grund af ydersålens gummi, men også fordi skumydersålen, der modstår komprimering og holder sin form. Gang på gang kommer du til at få den fantastiske følelse af, at det er første gang, skoen er i brug. Ydersålsmønstret har gennemsigtigt gummi under forfoden og hælen – det leverer slidstærkt greb lige der, hvor du har brug for det. Samtidig stabiliserer hælklemmen bagsiden af din fod og hjælper med at holde din hæl på plads, når foden lander. Din fod bliver fastholdt, og det giver dig en fremragende stabilitet i dit løb.

 

Nikes Epic React Flyknit 2 er en af de fedeste løbesko på markedet. Den er beregnet til den neutrale løber, og den er i særdeleshed beregnet til dig, der vil have en luksuriøs følelse af komfort i fødderne, når du er ude på dine mange løbeture. Skoens React-skum får mellemsålen til at sørge for responsivt og blødt løb, og den forbedrede overdel giver dig support og åndbarhed. På med den episke sko!