Gå til forside

AIR MAX DAY

Hurra for fede sneakers!

”I dag er det Air Max’ fødselsdag…” behøver du ikke at synge for din elskede sneaker. Men 26. marts er Air Max Day – den årlige fejring af den ikoniske sneaker fra legendariske Nike. Datoen er selvfølgelig dagen, hvor den første Air Max – nemlig Air Max 1 – blev udgivet. Så er du klar til at fejre din fede Air Max-sneaker? Mange versioner af den labre klassiker med den skønne støddæmpning er landet siden dengang i 1987, og herunder giver vi dig et overblik over nogle af de Air Max, du kan forkæle dine fødder med.

 

 

AIR MAX 720

Ingen Nike Air Max Day uden at sende en sød tanke til den nye, lækre Air Max 720. For der er jo også plads til nye medlemmer i familien her 32 år senere. Skoen er nemlig en af de nye sneakers i rækken af Air Max. Faktisk var det først i februar 2019, at den kom på markedet. Ligesom 270’eren har denne sneaker en stor Air-hælenhed, der ikke blot ser cool ud, men som også giver dig en fremragende støddæmpning og et blødt tråd.

 

 

AIR MAX 270

Nike Air Max er i den grad blevet et stilikon indenfor sneakerverdenen. Det er blandt andet på grund af den revolutionerende luftpude, som man finder i alle Air Max-sneakers fra Nike. De har proppet den hidtil største Air-hælenhed i 270’eren, og den giver selvfølgelig et superblødt tråd. Sneakeren med 270 graders Air-enhed har en strikket overdel og er endnu en i rækken af Air Max, der gør hverdagen rimelig rar.

 

 

AIR MAX 95

Air Max-designet er i den grad ikonisk – og gang på gang bliver der skabt looks, som giver nyt liv til den 32-årige sneaker. Den visuelle tanke bag Air Max 95 er for eksempel baseret på menneskets anatomi. Det er også 95’eren, der har introduceret Air-enheder længere fremme i skoen, så den ultrabløde oplevelse fra støddæmpningen kan mærkes i hele foden.

 

AIR MAX 97

Man finder endnu engang et ikonisk design, når man lader øjnene hvile på Air Max 97’eren. Den er inspireret af Shinkansen – de japanske højhastighedstog, der kører så voldsomt hurtigt fra by til by igennem det japanske landskab. At have noget hurtigt som inspiration stemmer meget godt overens med, at luftpuden i en Air Max egentlig oprindeligt er udviklet til Nikes løbesko - for den er perfekt til at beskytte fødder og ben mod de mange stød, som løbere og atleter måtte opleve, når de dyrker sport.

 

SHOP NIKE AIR MAX

AIR MAX 90

Den sidste i rækken af lækre Air Max-sneakers, som vi præsenterer, er 90’eren. Ikonisk, komfortabel og stilren er bare nogle af de passende ord, man kan sige om skoen, der kom frem i 1990. Nike designede faktisk et par Air Max 90 til den nyligt afdøde præsident George Bush Sr., som han brugte på løbeturene, da han var præsident. Og man kan mene om præsidenten, hvad man vil, men at lave et par sneakers, der er selv en præsident værdig, det må alligevel give nogle point. Og man forstår godt præsidenten. For både til løb og til hverdag er Nikes Air Max 90 en sikker vinder.

 

SHOP NIKE AIR MAX - kids

 

32-årige Air Max fra Nike er en af de sneakers, man ikke går galt i byen med. Og nu skulle du gerne være klar til at sende en masse kærlighed i retning af den ikoniske fødselar. Tillykke til sneakeren!