Gå til forside

11. SEPTEMBER, 2017

KLAR TIL HALVMARATHON? CPH HALF 2017

Søndag d. 17. september kl. 11.15 går startskuddet til årets løbefest i de Københavnske gader. Nærmere bestemt på Øster Alle vil mere end 20.000 løbere begive sig ud for at gennemføre 21,097 km gennem København og Frederiksberg.

Helt fremme står et stærkt felt af klodens allerhurtigste løbere, klar til at gå efter en ny verdensrekord på distancen. Også Danmarks hurtigste dyster om DM trofæet. Ikke langt bagude på Øster Alle står tusinder af løbere, for hvem en ny bedste notering eller bare det at gennemføre 21,1 km, måske for første gang, er dagens helt store mål.

Til de mange, som starter et stykke nede i rækkerne, har vi samlet nogle gode råd til dagen. Klassiske fejl og overvejelser for at få en kæmpe oplevelse ud af anstrengelserne.

 

Tjek vejrudsigten og klæd dig ikke for varmt på.

Alt for mange løbere på både hel og halv maraton starter ud med for meget tøj på. Her i september er det meget sjældent så koldt, at man behøver andet end et par korte bukser, tights eller shorts, samt en kortærmet t-shirt eller top. Det er mere end rigeligt.

Prøv IKKE noget nyt på selve dagen.

Når startnummer skal hentes foregår det på expo’en hvor der lokkes med alskens lækre løbevarer, lige fra avancerede energiprodukter til sko der næsten løber selv. PÅ løbsdagen skal du KUN bruge og anvende energi og løbeudstyr du har testet igennem i din træning op til løbet. Nu har du trænet i lang tid på at gennemføre CPHHalf, så er det da ærgerligt at slå maven i stykker med en energiGEL, du ikke har testet før eller at måtte stoppe op pga. vabler fra de nye sko.

Lav en realistisk plan / tidsskema for dit løb...og hold dig til planen.

Når først man står på startstregen og adrenalinen pumper, bobler kroppen ofte af overskud og iver. Startskuddet lyder og man ryger afsted og følger flokken. Brug derfor et løbeur og helst uden at bruge GPS funktionen, så kan du tjekke km-tider på de første kilometer, så du kommer ind i det planlagte tempo. Den fart og energi du har brændt for meget af i starten hævner let på de sidste kilometer, som kan komme til at føles urimeligt lange.

"NEED TO HAVE" og "NICE TO HAVE"

Vi har prøvet at samle et par løberelevante produkter, som er enten nødvendig på dagen eller bare med til at gøre halvmaraton endnu sjovere.

"Need to have"
Essentielle ting, du bør overveje at gøre brug af til dit halvmarathon:

Løbestrømper

Et par ordentlige løbestrømper gør forskellen. De er en verden til forskel fra de klassiske tennissokker. Løbestrømpen både sidder bedre til foden, de får sved og varme væk fra foden, så man alt i alt mindsker risikoen for vabler og opkogte fødder. Se f.eks. udvalget af lækre strømper fra Nike.

Løbeshorts

Et par korte løbebukser som tillader afkøling og som sidder tæt til især imellem lårene. Et par flagrende bukser, kan give skavsår på inderlår når først huden bliver fugtig og salt fra sveden tørrer. Så sidder det som små sandkorn og slider på huden.

"Nice to have"
Et par ting som sætter ekstra klorit på løbeturen kunne være:

Et GPS løbeur

Et løbeur med pulsmåler fortæller dig udover tempo og distance også lidt om intensiteten på din løbetur og er derfor en god hjælp til holde lidt igen på dage, hvor man f.eks. er træt. Dette aflæses hurtigt på pulsen, når du har lært dit ur at kende.

Kompressionsstrømper

Kompressionsstrømper til løb har i de sidste 10 år virkeligt taget fart og fundet brug hos et utal af løbere. Og med rette. Udover at de skulle kunne give en hurtigere restitution og øget blodgennemstrømning er deres vigtigste funktion, at de holder lægmusklerne i ro, så de ikke hopper og ryster så kraftigt. Derved holder de længere på løbeturen, inden de udtrættes.


Uanset målsætninger og forudsætninger, ønsker vi alle deltagere i dette års CPH Half et rigtig godt løb og håber, at alle mål og ønsker for dagen går i opfyldelse.