Gå til forside

20. JUNI, 2017

SIDNEY BERNASKO-APPU. TANGO LEAGUE-KAPTAJN @ ADIDAS DANMARK

I løbet af efteråret 2016 blev vi så småt introduceret til konceptet Tango League hos adidas. Et koncept bygget op omkring en række af udvalgte kaptajner - med fokus på glæden ved spillet og repræsentanter for fodbolden som en livsstil og mere end bare et spil indenfor kridtstregerne. Vi har mødt Sidney Bernasko-Appu - én af de seks kaptajner - til en snak om konceptet Tango League, store drømme - og selvfølgelig lidt udstyr. Læs hele interviewet længere nede!

Hvis vi siger Tango League - hvad siger du så?

Jeg siger, først og fremmest, et fedt koncept! Et koncept der ikke er så komplekst og bundet op på regler og resultatorienteret fodbold og derfor giver folk rig mulighed for, at udfolde sig teknisk og lave lidt lir, som alle måske ikke kunne finde på i ”normale” kampe.

Din nuværende støvle? Samt din ALL-TIME favoritstøvle fra adidas?

Jeg har lige fået leveret mine nye X17+ PureSpeed i ”Dust Storm”-farven, som jeg er svært tilfredse med. En hvid støvle til det hvide F.C København-kit er ikke tosset…

I forlængelse af det har det dog altid været F50 AdiZero der har stået som min all-time favorit hos adidas. Specielt i den orange Samba Pack-udgave som kom tilbage i december 2013 frem imod VM i Brasilien. Må derfor indrømme, at jeg selvfølgelig blev en smule bedrøvet da man valgte at afskaffe F50’en tilbage i 2015. Ikke desto mindre har jeg dog været ganske tilfreds med X-siloen, som dens afløser. Både i den første 15.1-udgave og sidenhen i Pure-modellerne, da den kom til at hedde X16.

Hvad føler du selv du skal opnå med din fodbold? Drømme, målsætninger m.m...

I min verden skal man altid drømme stort – og med hårdt arbejde håber jeg en dag, at kunne indfri nogle af mine drømme, selvom det kræver både held og dygtighed. En af mine absolut største drømme er at jeg en dag kan komme til Premier League, men jeg må ærligt tilstå at den absolut største drøm er at jeg en dag kan komme til og spille for min favoritklub AC Milan. En klub jeg har holdt med siden jeg var helt lille qua mine rødder i Italien.

… og om det en dag også kunne føre til landskampe for enten Italien eller min anden nationalitet Ghana vil tiden vise. Som sagt drømmer jeg stort – og så må tiden vise om mine drømme en dag bliver til virkelighed.

Fik du læst vores interview med Filip Djukic - ligeså Tango League-kaptajn for adidas Danmark? Hvis ikke finder du det lige her.

Hvordan definerer du en #CREATOR?

En spiller og en type person der tør gøre det uventede og være en smule anderledes end alle andre – både ift. spillestil, men nok også i forhold til hvordan man agerer udenfor banen. En #CREATOR lader sig ikke slå ud af en mislykket aktion – og er aldrig bange for, at tage sagen i egen hånd.

Under Armour, der blev grundlagt i 1996 af den tidligere amerikanske fodboldspiller hos University of Maryland Kevin Plank, er i dag kendt for deres elitesportspåklædning, i form af udstyr beregnet til at få sportsfolk til at føle sig kølige, tørre og ubesværede under hele kampen, træningen eller opvarmningen. Teknologien bag Under Armours bredspektrede udvalg til mænd, kvinder og unge er kompleks, men opskriften på at indkassere fordelene er enkel: Brug HeatGear®, når det er bagende varmt, ColdGear®, når det er koldt, og AllSeasonGear® mellem de to yderpunkter.

Under Armours mission er at gøre alle sportsfolk bedre gennem engagement, målrettethed og ufravigelig søgen efter fornyelse. 

Så klik ind og bliv inspireret af vores store Under Armour udvalg.