Gå til forside

Derfor er det vigtigt at træne i fitnesssko, når du dyrker fitness

Det er en rigtig god idé at variere din træning og supplere fx fitness træning med løb. Det er dog ikke helt ligegyldigt, hvilken sko du vælger til din træning.

 

Kort sagt er løbesko til løb og fitnesssko til fitness. Det giver jo næsten sig selv, men rigtig ofte er det én og samme sko, der ryger på til begge træningsformer, og det kan medføre skader. Opbygningen af løbesko og fitnesssko er nemlig vidt forskellig, selvom de kan ligne hinanden meget.

Skal du bruge en løbesko eller en fitnesssko?

Hvilken sko du skal vælge afhænger altså af, hvilken træningsform du dyrker. Dyrker du flere træningsformer, men ikke vil have to sko, så tænk over, hvilken disciplin du dyrker mest. Er du oftere i fitnesscenteret end på landevejen, så vælg en fitness sko.

 

Skoproducenterne designer løbesko og træningssko ud fra de specifikke behov hver disciplin har. Løb er en lineær bevægelse, hvor du primært bevæger dig fra hæl til forfod, hvorimod træningsøvelser, uanset om det er cross training eller holdtræning i fitness, foregår i mange forskellige retninger – du bevæger dig sidelæns, hopper, løfter, klatrer og sprinter.

Støddæmpning og support er et must i forhold til løbesko

Når du løber, lander du med stor kraft. Faktisk lander du med tre gange din egen kropsvægt, og derfor er løbesko udstyret med høj støddæmpning og support, netop for at skåne kroppen mest muligt. Løber du i sko uden den rigtige støddæmpning, risikerer du at få skader såsom rygproblemer og knæsmerter.

 

Den høje støddæmpning og support gør, at hældroppet (højdeafstanden mellem hæl og tå) på løbesko er større end på fitnesssko – noget der giver rigtig god mening til løbeturen, men som ikke er specielt velegnet i fitnesstræningen.

 

Nye løbesko? Se vores store udvalg af løbesko her

Fitnesssko - Støtte hele vejen rundt med godt greb i gulvet

Fitnesstræning består som sagt af mange forskellige øvelser, og du har derfor brug for en sko, der giver støtte hele vejen rundt og ikke kun fokuserer på lineære bevægelser. Du kender det måske, hvis du har lavet fx squat eller lunges i en løbesko. Foden står ikke rigtig fast og glider let ud. Det sker ikke i en fitness-sko.

Fitnesssko har mindre støddæmpning og dermed lavere hældrop end løbeskoen. Det gør sålen lavere, så du står bedre fast og har et godt greb i gulvet – noget der især er vigtigt ved tunge løft. Det betyder også, at du kan risikere at få skader, hvis du dyrker fitness i en løbesko, fordi du ikke står ordentligt fast og foden rutsjer rundt i skoen, når du laver hurtige ryk og udfald.

 

Selvom fitnesssko har mindre støddæmpning end løbesko, betyder det ikke, at de slet ikke støddæmper, for det gør de selvfølgelig. Derfor kan du også godt bruge dine fitnesssko på kortere ture på løbebåndet. Løber du længere end 5 km, anbefaler vi dog, at du skifter til løbesko.

Der findes mange forskellige fitnesssko, bl.a. fra brands såsom Nike, Under Armour og Reebok. Træner du ofte på hold og med maskiner i træningscenteret er Nike Free en glimrende træningssko, som støtter godt op hele vejen rundt om foden og har et godt greb i gulvet. Dyrker du cross training og laver mange tunge løft, er Nike Metcon eller Reebok Nano gode bud. De har begge en flad sål, som giver rigtig god stabilitet.


Klar til at finde dine nye

fitnesssko?