Gå til forside

2. AUGUST, 2018

HUMMEL AEROCHARGE 2.0 - EN Opdateret HÅNDBOLDfavorit fra hummel

Aerocharge er en kollektion af banebrydende håndboldsko fra hummel. Den nye Aerocharge 2.0 er hummels nyeste opdatering af håndboldskoen og også denne gang fyldt med nyskabende teknologi.

Skoene har fået en række geniale opdateringer og er skabt til at optimere spillerens ydeevne og præstationer på banen og er allerede blevet en favorit blandt nogle af de bedste håndboldspillere i verden som Mikkel Hansen, Fabien Wiede, Nicholad Tournat og Anna Loerper. For at imødekomme hver spillers individuelle behov har hummels designteam med Aerocharge 2.0 skabt en sko til spillere, der foretrækker ekstra støtte omkring anklen og en anden til spillere, der har behov for en lettere og mere fleksibel fornemmelse omkring foden. 

 

11% procent lettere end forgængeren

hummel holder fast i sit fokus på indendørs holdsport og med opdateringen af Aerocharge skoene er teknologien fortsat i højsædet. Opdateringen er gjort 11 % lettere end sin forgænger og gør derfor løb og hop endnu mere ubesværet. Og uanset hvilket niveau du spiller på, kan du også få gavn af Aerocharge skoen, der netop er udviklet med fokus på, at den enkelte spiller kan udfolde sit talent og skoen er ganske enkelt perfekt til indendørstræning.

hummel har holdt fast i Power Plate-teknologien, der er placeret i skoens kerne og giver dig masser af springkraft og power og skal gøre dig i stand til at hoppe & springe højere. Ovenpå den specialdesignede Power Plate-teknologi finder du en meget lettere og mere fleksibel overdel med et nyt 360°-greb, der både giver spillere en forbedret pasform og får spilleren til at føle sig i ét med skoen.

Aerofit-teknologien giver en sokkeagtig fornemmelse omkring foden og det er ganske enkelt en fantastisk følelse at stikke foden i den nye sko, der slutter helt tæt om din fod ved hjælp af en ergonomisk støbt indersål. Du får samme støtte og stødabsorbering som tidligere, men med en 11 procent lettere sko er du sikret endnu mere eksplosivitet på banen.

Derudover får du en blød Aerotech mellemsål, TPU-hæl og tvillingehælskontrol, samt en ydersål komplet med både Pivot Pro, der giver optimal bevægelsesfrihed. Ydersålen er desuden optimeret med forbedret fleksibilitet, når du skifter retning på banen.

Tjek vores udvalg af hummel indendørssko lige her!

CPU Flexshield konstruktion giver optimal støtte

Skoen har fortsat den specialudviklede CPU Flexshield konstruktion, der sammen med strækbart mesh sikrer en ultimativ stabiliserende pasform og skaber et let og åndbart miljø for foden.

Aerocharge 2.0 er den nyeste opdatering af innovative håndboldsko fra hummel og nogle af de bedste håndboldspillere i verden som Mikkel Hansen, Paul Drux, Victor Tomas og Daniel Narcisse, spiller allerede i skoen.

Invalid widget