Gå til forside

Støvleguide - find den rette vinterstøvle

Den kolde årstid nærmer sig med hastige skridt, og det er tid til at finde varmt fodtøj og vinterstøvler til hele familien. I vores guide til vinterstøvler får du både en guide til de mest populære vinterstøvler til voksne, samt gode bud på kvalitetsvinterstøvler til børn.

 

Vinterstøvler er, i modsætning til de almindelige læderstøvler eller sneakers, skabt til at kunne modstå det danske vintervejr og holde dine fødder både tørre og varme, når der står slud, sne, kulde og regn på vejrudsigten. Derfor sikrer vinterstøvlen, at du og familien kommer godt igennem vinteren.

 

Vinterstøvler holder for det første dine fødder varme og tørre i sne og slud. De er også mere hårdføre og har et langt mere slidstærkt ydermateriale end dine almindelige sko. Det betyder, at vinterstøvlerne er bedre til at modstå vejsalt og vand, noget som hurtigt kan ødelægge et par lædersko.

 

Vinterstøvler er udstyret med grove såler, der sikrer et bedre greb og gør, at du står langt bedre fast på et vådt og fedtet underlag. Mange vinterstøvler er ligeledes forede med et opkradset og isolerende materiale, som holder dine fødder varme. Dertil er de ofte forsynet med en membran, der holder vand og fugt ude og varme inde.

 

Brug for hjælp til at finde den rette størrelse? Se da vores "Størrelsesguide til sko".

Den klassiske vinterstøvle

Den klassiske vinterstøvle finder du i både lysebrun og ofte også i sort ruskind. Den er kendetegnet ved et højt skaft, kraftige snørebånd og en solid sål. Vinterstøvlen er en tilbagevendende trend og har været en fast del af gadebilledet de sidste få år. I år er ingen undtagelse og du kan blandt andet finde modeller fra både M79 og Timberland.

 

Designet er stilrent og gør det let at bruge vinterstøvlerne som en del af hverdagsgarderoben. De fungerer dog også rigtig godt på de længere gåture med familien. Ruskindet er typisk kraftigt vandafvisende med den rette imprægnering og vinterstøvlerne er varme og forede. Kort sagt den perfekte vinterstøvle til det kolde vintervejr.

Vinterstøvlen til terræn

Vinterstøvlen til alt slags vejr finder vi blandt andet fra Timberland og Salomon. Denne type støvle er designet til dig, som går meget i naturen og tager på vandreture. De er behagelige, støttende og praktiske. Vinterstøvler til terræn har en sål med et groft mønster som gør, at du står godt fast, uanset underlag, og derudover er de slidstærke, og kan derfor med den rette pleje holde flere sæsoner.

 

Et bud på en vinterstøvle til terræn kunne være den robuste Timberland Chocorua Trail. Denne støvle har en Goretex membran og er derfor både vandtæt og åndbar, samtidig er den yderst slidstærk og klarer derfor let forhindringerne, som kan forekomme på trailruten.

Vinterstøvler til familiens yngste

Det er vigtigt med et par gode vinterstøvler til familiens yngste. De leger ude i alt slags vejr, og derfor skal de også klædes på, så de kan holde varmen. Her finder du vinterstøvler fra både Bundgaard og Sorel

Bundgaard er et af de mærker, som altid laver gode solide børnestøvler. Bundgaard tager udgangspunkt i børns fødder, og de specifikke behov de har. Derfor har Bundgaards vinterstøvler justerbare remme, så vinterstøvlen kan tilpasses efter barnets fod. De er slidstærke og fleksible, så barnet har god bevægelighed. Sidst men ikke mindst er de forede og har en vandafvisende tex-membran, som holder vinterstøvlerne tørre. Skulle de alligevel blive våde efter en hel dag ude, kan du let tage sålerne ud, så vinterstøvlen tørrer hurtigt.

Ønsker du derimod en vinterstøvle til dit barn, der er rigtig god til snevejr og god at have med på eksempelvis skiferie, er Sorel et godt valg. Sorel vinterstøvlen er kendt for sin fod af gummi, der er vandtæt ligesom gummistøvler. Vinterstøvlerne er lette og har en god isolering, der sikrer at vinterstøvlen sidder godt og er behagelig for barnet at have på. De er udstyret med en snelås og en elastisk quicksnøre, der gør det let for barnet selv at snøre vinterstøvlen til. Du kan ligesom med Bundgaardstøvlerne let tage sålerne op, hvis der ved et uheld skulle ende vand eller sne i vinterstøvlerne.   

Er du i tvivl om, hvilken størrelse vinterstøvle dit barn skal have, så læs vores guide "Sådan måler du dit barns fødder", og find frem til den rette størrelse.

Du altid velkommen til at besøge os i én af vores butikker, hvor vi står klar til at guide dig til, hvilken vinterstøvle, der passer til dig eller dit barn. Med et par gode vinterstøvler, er du sikker på at komme godt igennem vinterens sjap og kulde – og passer du godt på dem igennem vinteren, har du vinterstøvler mange år frem.