Gå til forside

12. DECEMBER, 2016

SKO-DONATION SKABER GLÆDE PÅ ASFALTEN

De mere end 300 par sko som SPORTMASTER’s kunder har været med til at indsamle har fået nye ejere. Det skete, da vi i samarbejde med GAME uddelte skoene i to af GAME's zoner i Beirut, Libanon.

Torsdag og fredag besøgte vi GAME i Libanon for sammen at uddele de børnesko, der er indsamlet i SPORTMASTER’s butikker. I alt havde vi mere end 300 par sko, som alle skulle have nye ejere.

Uddelingen foregik i Shatila, en urban flygtningelejr, oprettet i 1949, og i GAME’s zone i Bourj El Barajneh.

Vil du vide mere om GAME Libanon og skoindsamlingen, så læs med her

Langt størstedelen af skoene blev uddelt i Shatila, hvor børnene på forhånd var udpeget, netop så det var de mest trængende børn, der modtog skoene – og behovet var stort. For selvom det regnede og var koldt, mødte flere af børnene op i klipklappere og sandaler. Simpelthen fordi de ikke har andet.

De seneste år har Shatila oplevet stor tilgang af syriske flygtninge, og det har sat den allerede fyldte lejr under ekstra pres. Netop derfor er GAME til stede i lejr, hvor de gennem ugentlige træninger giver børnene mulighed for at dyrke sport på tværs af religion og nationalitet.
Formålet med skouddelingen var altså, foruden at give børnene ordentlige sko til vinteren, at klæde dem på til GAME’s træninger i lejren. Det duer nemlig ikke at spille fodbold og basket i klipklappere.

Invalid widget