Gå til forside

6. JUNI, 2016

INTELLIGENT BEVÆGELSE - NIKE FREE RN MOTION FLYKNIT

Siden de første Nike Free landede på hylderne verden over tilbage i 2004, har succesen været enorm. Nye og spændende varianter er igennem årene landet i butikkerne i én lind strøm. Men udviklingen af Nike Free står ikke stille, og vi har set den nyeste model med intelligent sål, Free RN Motion Flyknit, som er på hylderne på sportmaster.dk i et meget begrænset antal.

Med afsæt i den nyeste tekniske viden er det lykkedes Nike at komme op med en ny Free, hvor sålen intelligent udvider og trækker sig sammen alt efter fodens og kroppens naturlige bevægelse og belastning. Nike præsenterede modellen ved på Nike Innovation Summit tilbage i marts, og vi har kigget lidt nærmere på Nike Free RN Motion Flyknit.

Hele kimen til Free-tanken blev sået tilbage i 2001, da en Nikes designer, som også var løbetræner, manglede en sko, der opførte sig, som når han løb barfodet. Han var stor fan af af træne barfodet som afveksling, men inde i byen gav det en del udfordringer med det hårde underlag, glasskår og andre ubehageligheder.

I 2004 kom de første Nike Free så på hylderne. Siden har Nike Free gået sin sejrsgang som komfortable sko med den opsplittede sål som signatur. Nu 12 år senere tager Nike Free med den nye Free RN Motion Flyknit et stort skridt fremad og bærer hele Free tanken til nye højder.

På baggrund af de nye studier omkring fodens udvidelse og sammentrækning ved landing på og afsæt fra underlaget under løb, har Nikes design- og udviklingsteam fundet frem til en ny auxetisk mellemsål. En sål, som opfører sig intelligent på baggrund af fodens og kroppens belastning og bevægelsesmønster.

Du finder vores store udvalg af Nike Free her.

Foden kan ændre sig op til én hel størrelse i længden og to i bredden gennem en løbers skridt fra landing til afsæt. Ved at kunne sprede sig på tværs i to lag/planer, efterligner den nye mellemsål med trekantede udskæringer, hvordan krop og fod reagerer ved at tvinge og afhjælpe for de store ændringer i fx fodstørrelse, der sker ved landing og afsæt.

Hos Nike var de nødt til at skabe et værktøj med en hel ny sprøjteteknik, så man kunne håndtere, at to typer skum skulle blive til én sål. Samtidig har brugt damp i stedet for lim til at smelte materialerne sammen. En hårdere ramme rundt om en blødere kerne, blødere end tidligere set i Nike Free modeller.

På grund af Free RN Motion Flyknit's større mobilitet i materialet, måtte designerne gentænke, den læst Nike Free ellers er bygget på, da den eksisterende ville være for udynamisk. Så man har udnyttet den høje strækbarhed i Flyknit materialet, ved at trække det ind under hele foden, og på den måde skabe en tættere pasform og en større helhed i skoene.

En helhed som giver større harmoni med den øgede dynamik i skoen, og som gør, at Nike Free RN Motion Flyknit giver den hidtil mest naturlige bevægelse af alle Nike Free modeller til dato. Skoene fås både til herrer og damer.

Hvad synes du om de nye Nike Free RN Motion Flyknit? Giv os din mening på Facebook "Sportmaster - Vild med løb" eller på send os dit billede af DIN favorit på Instagram #vildmedløb.