12. OKTOBER 2018

Flyverdragter – her får du mødrenes favoritter

Har du endnu ikke fået styr på overtøjet til familiens mindste? Så se med her. Vi bad 3 forskellige bloggere, der alle er mødre, om at vælge deres favoritflyverdragt. Her kan du læse, hvilke krav de stiller til en god flyverdragt og hvilke modeller, de endte med at vælge.

EMILIE MIDDELHART

Emilie er 30 år gammel og bor på Frederiksberg sammen med sin mand og to små børn. Emilie driver bloggen Emili blog, hvor hun blogger om livet som mor, rejser og familieliv. 

Hvad er vigtigt – Emilies krav til en god flyverdragt

Når det kommer til en god flyverdragt er det første jeg tænker på, at den skal holde mit barn varm og tør, den skal være slidstærk og den skal have en god bevægelighed. That’s about it. Og det er jeg ret så sikker på, at begge de flyverdragter vi valgte kan præstere. I sidste weekend, da vi var en tur i sommerhuset, fik vi testet den. Det var en forholdsvis kold dag og meget blæsende, så selvom det det endnu er for varmt til flyverdragter, kom den altså i brug. Og jep, den er mega godkendt. Han hoppede rundt i klitterne og rullede ned af dem – så bevægeligheden er i hvert fald i top.

Børnene fik selv lov at vælge

Min søn fik selv lov til at vælge sine to flyverdragter. En flot mørkegrøn og en blå med et mønster, som mor her måske ikke havde valgt, hvis det ene og alene stod til mig, haha. Men når det kommer til børnetøj, og børnene når en alder, hvor de selv kan vælge, træder jeg totalt i baggrunden.


 

Jeanett Drevsfeldt

Jeanett Drevsfeldt kommer fra Odense, hvor hun bor sammen med sin forlovede. Sammen har de en datter og venter nu barn nr. 2. Jeanett driver bloggen Miss Jeanett, hvor hun blogger om mode, rejser, familieliv og politik.

Hvad er vigtigt – Jeanetts krav til en god flyverdragt

Min datter er mere ude nu end hun var for et år siden og derfor har hun også nogle andre behov i forhold til overtøj. Det har selvfølgelig altid været vigtigt, at det holdte hende varm og tør, men med flere timer ude så er det ekstra vigtigt nu og det samme er, at flyverdragten er slidstærk. 

Et godt tip er, at have to flyverdragter – i hvert fald hvis jeres barn går i institution. Det er rigtig rart og praktisk at have en at bytte med, når man nogle gange får en meget beskidt og våd flyverdragt med hjem sammen med ens barn.

Valget faldt på to forskellige varianter

Vi endte med disse to flyverdragter. De har begge aftagelige hætter og har reflekser på bryst, arme og ben. De har også begge et vandsøjletryk på 10.000 mm og er fri for skadelige flourstoffer. De største forskelle handler simpelthen om farverne, og at den med stjernerne har en fake – selvfølgelig – pelskant på hætten samt lommer på benene. Sidstnævnte vil Bella elske, da hun ynder at samle på sten, knapper, små kæppe og andet gøgl, som hun finder.


 

Pernille Bang

Pernille Bang er 34 år, kommer fra Herning og er mor til tre drenge. På bloggen og på Instagram deler Pernille sin hverdag og hyggelige øjeblikke med sin familie, der ofte omhandler kreative projekter, familieliv og mode.

Hvad er vigtigt – Pernilles krav til en god flyverdragt

Vi gik efter flyverdragter, der er vand -og vindtætte, åndbare og uden sundhedsskadelige stoffer – og som samtidig er nemme at tage af og på. Drengene gik måske nok udelukkende efter udseendet, mens jeg sørgede for, at resten af vores kriterier blev opfyldt.

Herunder er mine tips og råd til valg af flyverdragt:

• Sørg for, at den er lavet i gode materialer, der kan holde vand og vind ude, og vælg også gerne en med tapede sømme, så der ikke trænger vand ind dér

• Vælg en flyverdragt med mange reflekser, så ungerne på den måde er synlige i vintermørket

• Sikr dig, at flyverdragten er nem at komme i og ud af, så de selv kan klare det. Især også at lynlåsen er nem at lyne op og ned

• Gå efter én, der ikke indeholder skadelige stoffer

• Tjek, at den har aftagelig hætte, så der ikke er risiko for ulykker på den måde

• Vælg en, der har ekstra slidstyrke på knæ og evt. numse. De bliver så hurtigt slidt på de områder.

• Til de helt små kan det være ret godt at vælge en flyverdragt med ekstra polstring på numsen, når de sidder meget ned

Testet i vandpytter

Da vi kom hjem hoppede drengene straks i dragterne, og inden jeg fik set mig om, var de på vej mod de nærmeste vandpytter. Ja, min søn endte sågar med at sætte sig midt i én af de største, inden jeg nåede at sige hverken stop eller hop. Heldigvis prellede vandet af flyverdragten og støvlerne, og smilet, der nåede helt op til ørerne, var det hele værd.

Når du skal vælge en flyverdragt til din barn, så er det en rigtig god idé at gøre som de tre bloggere og begynde med, hvilke behov flyverdragten skal kunne opfylde, inden du køber den. Du finder produktdetaljer ved alle vores flyverdragter, hvor du finder oplysninger om vandsøjletrykket, åndbarheden og vandtætte sømme.

Invalid widget

Kundeservice

89 87 36 36

kundeservice@sportmaster.dk

FAQ

Åbningstider

Mandag - Fredag10 - 14 
Lørdag - Søndag10 - 14

Følg os

VILD MED SPORT

Sportmaster Instagram

VILD MED FODBOLD

Sportmaster Instagram
Image alt

e-mærket

Image alt

En del af Sport 2000

SPORTMASTER er stolte over at sponsorere:
Image alt
Image alt
Image alt
Image alt
Image alt
Image alt
Image alt
Image alt
Image alt
Image alt
Image alt
Image alt