Gå til forside

15. JUNI, 2018

GAME - En organisation med hjertet på rette sted!

Hos SPORTMASTER indgår vi mange fantastiske og forskelligartede partnerskaber & samarbejder. Et af dem, der har en særlig plads hos os - er GAME. En non-profit organisation, der arbejder med gadeidræt og gadekultur og uddanner unge til at drive lokale træninger i bl.a. street basket & gadefodbold i udsatte boligområder over hele Danmark.

SPORTMASTER har siden 2016 været en af hovedsponsorerne bag GAME og vi er meget stolte af at være med til at bakke op omkring det prisværdige arbejde som GAME udfører.

GAME arbejder ud fra en intention om at nedbryde barrierer og opbygge relationer. Det gør de blandt andet ved at uddanne unge frivillige GAME Playmakers, der driver de ugentlige træninger og samtidigt fungerer som rollemodeller for børnene i de udsatte boligområder. GAME har mere end 150 playmakere og 32 GAME zoner rundt i Danmark.

Udover de ugentlige træninger afholder GAME hvert år Street Game landet over. Det er den lokale GAME-zone, der arrangerer og i midten af projektet står de unge frivillige GAME Playmakere.

Street Game – en fest under åben himmel!

Vi var med da Street Games 2018 kom til Ringparken i Slagelse - en fest under åben himmel, med turneringer i street basket og gadefodbold mixet med dance performance, street art og hiphop DJ’s.

Street Game rummer både kvalifikation til det officielle DM i street basket ved GAME Finals, der finder sted i København d. 1. september samt turneringer i gadefodbold og workshops i street art og street dance. Du kan løbende følge vores partnerskab med GAME her på siden og ved at følge os på facebook her! (link til fb VMS)

Vil du vide mere om GAME? Besøg deres hjemmeside her!

 

GAME er en non-profit gadeidrætsorganisation, der siden 2002 har arbejdet for at skabe varige sociale forandringer gennem gadeidræt for børn og unge. GAME etablerer nyskabende faciliteter og uddanner unge til ledere og rollemodeller inden for gadeidræt.