Gå til forside

5. JANUAR, 2019

Den perfekte sko til de lange ture – ASICS GEL-NIMBUS 21 er på gaden

Er du klar til at forbedre dine personlige tider? ASICS har netop lanceret den nye GEL-NIMBUS 21. Den nye version af klassikeren NIMBUS er endnu et godt bevis på, at ASICS leverer utroligt avancerede løbesko, og at de konstant stræber efter at forbedre deres produkter. NIMBUS 21 er designet til neutrale løbere, og den er fantastisk til langdistanceløbene.

Den nye NIMBUS er den 21. generation af løbeskoen fra populære ASICS. Og som i sine forgængere er der endnu engang et væld af nye og forbedrede teknologier i langdistanceskoen. Skoen indeholder blandt andet ASICS’ seneste stødabsorberende teknologi – FlyteFoam Propel og FlyteFoam Lyte. Så er den super komfortable løbetur sikret.

 
Forbedret og lækker pasform

GEL-NIMBUS er ASICS’ topsko, når det kommer til neutrale langdistancesko. Og den nye model er ekstra slidstærk og har GEL i forfoden, der sikrer fleksibilitet, mens skoen har en mere rummelig skosnude, der giver bedre plads til storetå og fodballe. Og når du bevæger dig afsted på løbeturen, tilpasser skoen sig dine bevægelser og sidder perfekt på foden. Skoens overdel er fremstillet med 3D-print og i to lag jacquard-mesh. Det resulterer i førsteklasses komfort, super åndbarhed og i store træk en utrolig lækker løbesko.

Letvægtssko med super støddæmpning

ASICS stræber efter at hæve barren, når det handler om præstationsløb. Derfor er det vigtigt for dem gang på gang at udvikle en NIMBUS-sko, der kan hjælpe løbere med at nå deres mål. GEL-NIMBUS 21 er en utrolig let sko, der giver et bedre og mere fjedrende afsæt. FlyteFoam Lyte-mellemsålen er i den nederste del af sålen. Det har et nanofiberdesign og virker konstant stødabsorberende, mens FlyteFoam Propel – den øverste mellemsål – har en fantastisk fjedrende effekt ved nedslag. Der er strategisk placeret GEL-teknologi på de områder, der oplever hårdest belastning – både i forfoden og i hælen. Det reducerer stød og skåner kroppen. Og på de lange distancer får du brug for den overlegne stødabsorbering.

Anbefaling fra en superløberen Diane Nukuri

Skoen kan bruges til en række distancer. Men den udmærker sig altså helt formidabelt, når foden har brug for en rigtig god ven på fx maratondistancen. Og skoen får da også en god anbefaling med på vejen fra maratonløberen Diane Nukuri. Hun kender til vigtigheden af en god sko. Hun har deltaget ved OL og blev nummer 5 ved New York Marathon i 2016.

”Det er utrolig vigtigt, at du føler dig så godt tilpas som muligt i din løbesko – især når du løber langdistanceløb. For du stopper ikke bare og skifter sko midt i løbet. GEL-NIMBUS 21 har det rette fit, en skøn støddæmpning og en lækker komfort,” siger den 34-årige amerikanske maratonløber, der er født og opvokset i Burundi.

Se udvalget af GEL-NIMBUS her

GEL-NIMBUS 21 er en utrolig let sko, der giver et bedre og fjedrende afsæt end sine forgængere. Skoens FlyteFoam-mellemsål er perfekt til de lange distancer, og ASICS’ evigt innovative serie af GEL-NIMBUS cementerer endnu engang, at de lange løbeture sagtens kan blive lidt sjovere, når man har det rette grej på foden. NIMBUS bærer dig til næste niveau.