Gå til forside

19. DECEMBER, 2016

ASICS GEL-NIMBUS 19 - LETTERE, MERE FLEKSIBEL OG BARE......

Asics GEL-Nimbus er den absolutte topmodel fra Asics til den neutrale løber og blandt de mest populære løbesko på markedet. Derfor er det altid med spænding, at vi ser på, hvad den nyeste version af GEL-Nimbus har at byde på. Den 19. version bliver både lettere, mere fleksibel og generelt en meget sjovere løbesko at banke kilometer af i. 

Man er som regel aldrig i tvivl om, at GEL-Nimbus er en GEL-Nimbus, og det er man heller ikke i 19'eren. Den ligner en GEL-Nimbus, men det betyder dog ikke, at det er den samme sko. I tilfældet Asics GEL-Nimbus 19 er, det efter vores mening, klare forbedringer i forhold til 18'eren. Se med i videoen herunder.

Find vores store udvalg af løbesko fra Asics her.

Vi opsummerer lige, hvad der er sket med den nye Asics GEL-Nimbus 19. Den har fået ny mellemsål. Igen et toplag af SpEVA, men det ligger nu ovenpå det nye FLYTEFOAM materiale. Ligesom Asics tidligere i år valgte FLYTEFOAM til søstermodellen GEL-Kayano 23. FLYTEFOAM er både lettere og mere responsiv end SoLyte, som tidligere er brugt. Det helt specielle ved FLYTEFOAM er, at det er tilsat små organiske fibre, der får FLYTEFOAM til at rejse sig igen, når det har været trykket sammen ved landingen. Det gør, at skoene, selv på lange løbeture, bevarer næsten samme støddæmping fra første til sidste meter.

Asics GEL-Nimbus 19 har selvfølgelig  2 GEL puder, under forfod og hæl. 

Overdelen er et nyt og tættere Fluidfit materiale, lavet med en engineered seamless mesh. Det er ét stykke mesh uden generende syninger, men med plads til at foden kan udvide sig ud på distancen, og med et mønster der giver zoneinddelt åndbarhed.

Asics Nimbus 19 har igen en External Heel Clutch Counter, en udvendig hælkappe, men den er blevet noget mindre og derfor både lettere og mere fleksibel. Det er et kæmpe plus i forhold til komforten. 

Lidt mindre af AHAR karbonforstærkede gummi i ydersålen er med til at holde vægten nede. Det har ingen praktisk betydning derudover en lidt bedre dæmpning.

Vores konklusion på den nye Asics GEL-Nimbus 19 er, at Asics er kommet med en opdatering af GEL-Nimbus, der både er og føles lettere, mere smidig og klart mere komfortabel. Med den nye FLYTEFOAM i mellemsålen vil løberne komme til at mærke bedre støddæmpning ude på de lange ture og derfor mindre ømhed i dagene efter. Find den nye Asics GEL-Nimbus 19 i din lokale SPORTMASTER eller her på SPORTMASTER.dk.