Gå til forside

11. MAJ, 2016

ADIDAS PURE BOOST ZG – LETVÆGT TIL TRÆNING OG LØB

adidas er på banen med en ny letvægtsløbe- og træningssko, Pure Boost ZG, som er designet til at tilpasse sig efter din fod og give dig let og hurtig energi for hvert skridt.

Tidligere på året lancerede adidas Pure Boost X og tog dermed deres boost teknologi videre til en helt ny sko, designet specifikt til kvinder.

Nu er de så kommet med en videreudvikling af deres Pure Boost sko, nemlig Pure Boost ZG.

Vil du vide mere om adidas Pure Boost modeller? Læs om adidas Pure Boost X her

ZG står for ”zero gravity”, og adidas understreger hermed, skoens lette vægt. Faktisk vejer skoen ikke meget over 200 gr, takket være materialer som primeknit og boostskum.

Sålen består af en EVA ydersål og boost mellemsål, som giver dig en let og fjedrende fornemmelse i dit løb, og samtidig sender den energi tilbage for hver skridt du tager.

Overdelen er designet i primeknit, og fungerer lidt som en sok, der tilpasser sig din fod. Det betyder, at du får en behagelig pasform og undgår gener fra syninger og andet. Samtidig er primeknit udviklet til at udvide sig i takt med din fod, så skoen følger dine naturlige bevægelser.

Pure Boost ZG er en let, neutral sko, og derfor er den et godt supplement til din almindelige løbe- og træningssko. Ved at variere mellem en let og tung sko, styrker du nemlig dine muskler i fødder og underben, fordi foden får lov at arbejde mere frit.

Invalid widget