3. april, 2017

Under Armour – baselayer til din træning

Det var en sveddryppende t-shirt, der satte gang i det hele, og stadig den dag i dag er det grundstenen i Under Armour.

Da Kevin Plank startede Under Armour tilbage i 1996, havde de færreste nok spået, at brandet ville nå de højder, det har i dag. For Under Armour har haft fart på og er nu de næststørste inden for salg af sportstøj i USA. Kun overgået af Nike.

Men hvad er det så, der gør Under Armour så godt?

Først og fremmest laver de noget af det bedste svedtransporterende træningstøj på markedet. Det vil sige, at træningstøjet er lavet i svedtransporterende materialer, så sveden flyttes fra din hud og ud på ydersiden af tøjet, hvor det fordamper. På den måde holder du dig både afkølet og tør under træning.

Bliv klædt på til træning med den nye Under Armour kollektion - find den her

Af Under Amours træningstøj er deres baselayer særligt værd at fremhæve. Det kommer i en ”cold” og i en ”warm” udgave, og det er, som navnet antyder, skabt til koldt og varmt vejr.
Deres ”Warm Gear baselayer” er designet i lette tynde materialer, som holder dig afkølet i varmt vejr. Modsat er deres ”Cold Gear baselayer” skabt til køligere temperaturer, som dem vi går i møde nu. Det svedtransporterende stof er tykkere og ligger i to lag, så sveden kommer væk fra kroppen og ikke gør den kold. Desuden virker det dobbelte lag isolerende i forhold til kulden, så du på den måde holder kroppen varm, uden at du bliver overophedet.

En stor del af Under Armours baselayer er designet med kompression, så dine muskler støttes under træning. På den måde overanstrenges de mindre og derfor restituerer hurtigere.

Sidst men ikke mindst er tøjet funktionelt. Kevin Plank spillede selv amerikansk fodbold og var træt af vådt og svedigt træningstøj. Derfor har Under Armour lige fra første kollektion haft fokus på at skabe funktionelt tøj med høj sved transport, så du kan give dig fuldt ud til træning, uden at skulle lade dig begrænse af varme eller klamt tøj.

Om vi vil det eller ej, går vi mod køligere vejr, og her er Under Armours ”Cold Gear” baselayer ikke til at komme uden om. Tøjet er skabt til køligt vejr, og de lette materialer holder dig varm og tør under træning.