Gå til forside

29. JULI, 2016

HUMMEL OG DANMARKS OL-TRØJER ER LANCERET

Hummel har officielt overtaget tøjsponsoratet af de danske landshold - og frem imod OL har vi nu fået set første skridt i det historiske samarbejde. Hummel har nemlig lanceret de specielle OL-trøjer som kun skal anvendes ved sommerens store sportsbegivenhed. Læs mere nedenfor!

For fodboldfans er det vist ingen løgn, at erkende at sommerens største fodboldbegivenhed er afsluttet ifm. EM-slutrunden i Frankrig. Ikke desto mindre foregår der dog en, i breddere perspektiv måske, endnu større sportstbegivenhed når den olympiske flamme om ganske kort tid tændes i Rio og legene skydes i gang.

Og i forlængelse af dette selvfølgelig også en fodboldturnering hvor U23-hold alle kontinenter deltager. Bevares, de deltagende lande stiller ikke med deres bedste spillere - men turneringen råber nu alligevel på lidt opmærksomhed når en af verdens allerstørste fodboldstjerner i Neymar Jr. deltager. OL-turneringen bliver dermed også introduktionen til de første Hummel-trøjer i det "genopståede" samarbejde.

OL-kollektionen byder både på en hjemme- og udebanetrøje og vil kun blive anvendt ved turneringen i Rio. Mange vil mene, at trøjerne er ganske minimalistiske i designet hvilket så absolut gør trøjen til en af de mere klassiske af slagsen. Det er småt med detaljer og specielle konstruktioner, hvilket dog bestemt ikke er af mangel på kreativitet hos danske Hummel, men nærmere et spørgsmål om IOC-regler for hvordan de respektive landes trøjer faktisk må se ud.

Trøjerne er derfor bygget op omkring nøjagtigt samme design - i omvendte farver og nu altså med Hummel på højre bryst efter, at samarbejdet med adidas nu er udløbet. DBU's slogan om, at man med denne trøje er "En del af noget større" holder dog ved og har også fundet vej til OL-trøjerne hvor indskriptionen kan ses inde i selve nakken.

Du kan allerede nu vise din støtte til det danske OL-landshold og shoppe din OL-trøje på SPORTMASTER.dk. De er tilgængelige lige her og kan shoppes med dag-til-dag levering. Tror du de danske drenge kan stille noget op imod modstandere som Brasilien med Neymar Jr. i spidsen? Lad os høre din mening på Facebook, Instagram - eller send os et snap med din holdning på 'vildmedfodbold'.