Gå til forside

12. AUGUST, 2016

OG PRISEN GÅR TIL... SPORTMASTER-VILD MED LØB!

Det første danske award show indenfor løbeverden løb i aftes den 11. august af stablen. I flotte rammer hos Mikkelers Barrel Room på Refshaleøen i København på en smuk sensommeraften. Vi hos "Sportmaster - Vild med løb" var med. Vi var nominerede, og vi løb med et par af priserne.

I forbindelse med Copenhagen Running Festival - En hyldest til løberlivet - havde mediehuset Luksus arrangeret det første danske awardshow og prisuddeling indenfor løbeverden.

Du kan læse og se meget mere om Copenhagen Running Festival her.

En prisuddeling med hele 16 priser/awards, hvor man ville hylde atleter, arrangører, brands og hvad der ellers findes af godtfolk indenfor løb.

Der var priser indenfor næsten alle de kategorier, der berører løb, som fx Årets Løber, Årets Danske og udenlandske løbebrand, Årets Top 10 af løbebutikker og vi kunne blive ved, indtil vi rammer de 16.

Her finder du samtlige vindere af aftenens priser ved Danish Running Awards.

Vi hos "Sportmaster - Vild med løb" var nominerede til hele 2 priser; én som Årets Top 10 løbebutikker og én som Årets Løbekommunikatør indenfor løb, hvor man ser på hvordan glæde og passion ved løb kommunikeres ud på tværs af medier og platforme.

Vi er derfor stolte og meget beærede over at modtage en award i begge kategorier, hvor vi var nominerede. Ikke mindst i lyset af, at det er branchen selv, der har stemt på os og det vi går og laver. Vi takker for stemmerne og stopper ikke her. For vi er først lige startet. For vi er vilde med løb.