Gå til forside

10. OKTOBER, 2016

CRAFT - TRÆNINGSTØJ SKABT TIL KØLIGT VEJR

For en del sportsfolk får både løbesko og cyklen en pause, når efteråret og vinteren for alvor sætter ind. For nogen er det de lave temperaturer, der lokker mod at træne indenfor. For andre er det et spørgsmålet om egen sikkerhed og synlighed, der gør det. 

Det kølige og mørke vejr behøver ikke være en hindring. Det er et spørgsmål om at klæde sig rigtigt på på alle fronter. Med det rette løbetøj kan man sagtens træne ud på veje og stier i selv det koldeste vejr. Svenske Craft har siden 70’erne, med afsæt i især langrend, udviklet sig til eksperter i sportstøj til træning under kolde betingelser. Derfor har deres sportstøj den rette komfort under fysisk udfoldelse i koldt vejr og godt med synlighed, når der trænes ude på vejene.

Som løber kan det være meget svært at finde løbeskoene frem, især når solen er gået ned, og den kolde vind bider i kinderne. Ved at klæde sig rigtigt på bør det ikke være nogen hindring at komme ud og træne. Faktisk er det den største selvtilfredsstillelse at komme hjem fra en omgang kølig træning og tænke ”Jeg gjorde det”.

Find vores udvalg af løbetøj fra Craft her.

En af de mest almindelige fejl mange løbere begår er at klæde sig for varmt på. Tag ikke tøj på efter, hvordan det føles, inden løbeturen starter, men efter hvordan det vil føles efter et kvarters træning. Det er helt fint at småfryse lidt til en start, også selvom det ikke er så behageligt. Vi garanterer, at varmen nok skal komme meget hurtigt. 

Vi tager den lige helt fra begyndelsen. For at optimere både komfort og ydeevne må man klæde sig rigtigt på helt indefra og ud. Start med et par sportsunderbukser (ikke bomuldsunderbukser) og en løbeundertrøje (baselayer) i et funktionelt kunststof, fx 100% polyester, som det meste sportsundertøj fra Craft. Det sørger for at få sved og fugt væk fra kroppen. Polyester binder ikke fugten til sig, men får det væk fra kroppen. Så slipper man for at træne uden vådt tøj tæt på huden, uden af få slidmærker, og man undgår at blive afkølet, når man sætter farten ned eller helt stopper op. 

Er man hardcore løber, er vejret aldrig en hindring. Heller ikke regn. Hvis det regner, er der to valg: At blive våd udefra eller blive våd indefra. Oftest er det mindst ubehageligt at blive våd udefra, hvor man klæder sig på, så svedtransport og ventilation fungerer på bekostning af jakkens vandtæthed. Et godt eksempel her på er Devotion Jacket til kvinder.

Løber man på veje og på steder med dårlige lysforhold, er det ekstra vigtigt, at man bliver set i god tid af de andre trafikanter. På kølige dage er det let at tage lidt ekstra løbetøj på med gode reflekterende materialer på. Sørg for masser af synlige detaljer på tøjet som på fx. Devotion Jacket til herrer.

For mage cykelmotionister ryger cyklen i vinterhi, når efteråret sætter ind og temperaturerne falder, men faktisk kan man sagtens køre på cykel i mange måneder endnu. Craft har nemlig udviklet en serie cykeltøj specifikt til de kolde efterårsdage.

Crafts cykeltights, Classics Thermal Bib, er skabt til at modstå vind og vejr, da de er forede og er forsynede med en vindbeskyttende front, som holder på varmen, mens man ruller på asfalt eller i skov. Det samme gør sig gældende for Craft's jakker, og de andre overdele, som fx Siberian Flumino X Jacket. Altsammen er designet med et ergonomisk fit, så tøjet sidder tæt og ikke fanger vinden med unødig energispild til følge.

Se det store udvalg af Craft cykeltøj her

Sidst, men ikke mindst, har Craft i deres cykeltøj stor fokus på synlighed, og det er derfor forsynet med reflekser på både over- og underdele. 

Som du ser er vejret ingen hindring for at trække i trænignstøjet uanset kulde og regn. Som man siger: Der er ikke dårligt vejr, men forkert påklædning. Hvad har du af tips og tricks til træning i de kolde, våde og/eller mørke timer? Giv det videre på vores Facebookside Sportmaster - Vild med løb