Gå til forside

21. SEPTEMBER, 2016

SIKKE EN LØBEFEST - TILBAGEBLIK PÅ CPH HALF 2016

Sikke en løbefest vi var vidne til i forbindelse med søndagens CPH Half rundt i Københavns og Frederiksbergs gader. Vi har prøvet at samle lidt op på trådene, og kommer her med et par updates.

Rammerne var i top, men også vejret var søndag fuldstændig på Spartas side, da de for anden gang stod som arrangør af CPH Half. Hvilken løbefest. Let vind, sol og let skyet. Ikke for varmt. Kort sagt næsten perfekt løbevejr til halvmaraton. Det bragte flere hundrede tusinde tilskuere ud på gader og stræder langs ruten, hvor de sammen med de mange hot spots med dunkende rytmer og toner leverede rygklap og underholdning til løberne.

Mere end 22.000 løbere var til start. Masser af personlige rekorder i det fremragende løbevejr på den lynhurtige rute. PR-klokken i målområdet lød flittigt, som følge af de mange løber der havde overgået sig selv.

At det var noget nær perfekt forhold, vidner sluttiderne for de allerhurtigste løbere også om. For der blev løbet stærkt blandt de løbere, som konkurrerede om at komme på sejrsskamlen. På både dame- og herresiden blev der sat nye løbsrekorder. 

Hos kvinderne blev rekorden fra sidste år slået med næsten et halvt minut, da Hiwot Gebremaryam fra Ethiopien løb i mål på 1:08:00 time. Mindre end 6 sek ned til 3. pladsen.

På herresiden var vinderen noget mere suveræn, da James Wangari fra Kenya løb i mål i 59:07 min for de godt 21 km, mere end 20 sek til andenpladsen og 7 sek. hurtigere end sidste års fantomtid. At ruten og vejret var med løberne, ses også tydeligt ved at hele 7 løbere var under den magiske time.

Årets CPH Half havde igen status som DM, og favoritterne hos hhv. damer og herrer løb for begge køns vedkommende med sejren. Hos kvinderne vandt sidste års toer Louise Langelund Batting fra Århus 1900 suverænt med mere end 2 minutter ned til andenpladsen. Hos mændene skilte en trio sig ud og holdt hele vejen til mål, hvor Thijs Nijhuis fra Viborg (2'er sidste år) løb fra 2 * Jesper (Faurschou fra Herning og Trebbien Andersen fra Sparta) til sidst. 

Herfra skal lyde et stort tillykke til alle løberne med de mange flotte resultater og tider. Vi glæder os allerede til næste års CPH Half og synes det er fuld fortjent at løbet rangerer helt i top som Silver Label-løb hos IAAF. Hvad synes du om årets CPH Half? Fortæl os din mening på Facebook "Sportmaster - Vild med løb" og tag gerne dine billeder med med #vildmedloeb til vores Instagram.

Invalid widget